Vedligehold

Alle mine værker er strikket i 100% uld, og skal derfor vedligeholdes. Men det er heldigvis meget simpelt! Jeg har selv et af mine allerførste værker hængende derhjemme, og det ser præcis lige så fint ud, som da jeg lavede det i 2018.

Støv

Tør værket forsigtigt med en fugtig klud opvredet i rent vand. Undgå at gnide for hårdt, så fibrene bevarer deres struktur og farve. Du kan også støvsuge det forsigtigt med lav sugestyrke og gerne med et mundstykke uden børste. Hvis der opstår pletter, kan de behandles lokalt med mild sæbe og vand, men undgå at gennemvæde ulden. Lad værket tørre fladt på en ren overflade, væk fra direkte varme eller sollys, så formen og detaljerne bevares bedst muligt. Ved opbevaring anbefales det at holde værket tørt og luftigt for at bevare uldens naturlige kvalitet og farver.
Læs mere

Møl & utøj

Da uld er et naturmateriale, skal værket efterses og vedligeholdes jævnligt for at forhindre møl og andet utøj. Jeg anbefaler at smøre rammens kant med cedertræolie hvert halve år. De fleste uldspisende insekter kan nemlig ikke lide lugten af cedertræolie, og det er derfor det naturlige valg frem for kemiske behandlinger. Cedertræolie kan købes i de fleste helsekostbutikker.

Jeg har allerede behandlet værket første gang, når du køber det. Så du skal først gentage behandlingen et halvt år efter anskaffelse. Hvis uheldet er ude… Så fortvivl ikke! Jeg er klar til at hjælpe dig og dit værk hurtigt.

Den mest effektive metode mod insekter er nedfrysning. Hvis værket er for stort til en fryser, så vil jeg meget gerne hjælpe med at afmontere motivet fra spånpladen, nedfryse, reparere og genmontere motivet på en ny spånplade. Du skal bare skrive til mig, og så svarer jeg lynhurtigt.

Har du brug for reparation af værket, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Læs mere

Hvad leder du efter?